TEBOLLER
TEBOLLER
De her var ofte efterspurgt hos både børn og voksne da jeg havde åbent i mikrobageriet - og jeg kan vildt godt forstå det. Der er bare noget særligt lækkert over sådan en blød bamsebolle. Med denne opskrift får du lavet de blødeste, lækreste teboller med friskkværnet kardemomme.
To fluer med et smæk?
Faktisk er dejen den samme som til snurrerne. Så hvis du skal holde fødselsdag, kan du snildt sætte to portioner over på en gang, så er der både til fødselsdagsboller og dine yndlingssnurrer på samme tid.
Add on
Du kan også nemt tilsætte chokolade til dejen. Brug da 200 g grofthakket mørk chokolade el. chokoladeknapper og tilsæt dem til dejen, når du egentlig er tilfreds med glutenstrukturen. Chokoladen skal arbejdes lidt hurtigt ind i dejen, så den ikke smelter.
En lille bøn
Hvis du er vild med opskriften eller har spørgsmål - aflæg da gerne en kommentar nederst på siden <3 på den måde støtter du mit arbejde med udvikle opskrifter til dig.
Ingredienser til ca. 30 teboller
Ingredienser til ca. 30 teboller
Fordej:
500 g vand
500 g hvedemel (11-12% protein)
35 g gær + 50 g surdej (mest for smag, kan undlades)
25 g sukker
Dej del 2.
600 g hvedemel (11-12% protein)
175 g sukker
7 g friskkværnede kardemommefrø, alt. 15 g malet kardemomme
1 æg
10 g groft salt
200 g blødt smør
Derudover
1 æg til pensling
Evt. 200 g chokoladeknapper eller rosiner
Det får du brug for
Det får du brug for
- En røremaskine
- En digitalvægt
- En stor skål
- En kagerulle
- En dejskraber eller spatel
- Rene viskestykker
Tid
Tid
Arbejdstid:
1,5-2 time
Total tid:
6-24 timer - afhængig af hvor lang tid du koldhæver din dej.


