SURDEJSPIZZA
SURDEJSPIZZA
Her får du min bedste opskrift på surdejspizza.
Dejen har bedst af at stå og koldhæve i minimum 12-24 timer for at udvikle smag. Derfor er det det jeg regner med i opskriften. Har du travlt, kan du evt. tilsætte 10 g gær til opskriften og bruge fint salt i stedet for groft salt.
Så kan du måske endda nå at sætte den på køl et par timer inden aftensmaden.
Til brøddeje foretrækker jeg at arbejde med hænderne og det er det udgangspunkt jeg har i opskriften. Men du kan selvfølgelig altid hive din røremaskine frem og lade den hjælpe dig med arbejdet, hvis du vil.
En lille bøn
Hvis du er vild med opskriften eller har spørgsmål - aflæg da gerne en kommentar nederst på siden <3 på den måde støtter du mit arbejde med udvikle opskrifter til dig.
Ingredienser til 4 pizzaer
Ingredienser til 4 pizzaer
350 g lunkent vand
100 g bageklar surdej
600 g stærkt hvedemel med proteindhold over 11%, gerne tipo 00, Bornholms valsemølles hvedemel eller lign.
Du kan også udskifte 100 gram af melet med durummel, for en mere kompleks smag.
12 g groft salt
Durummel til formning
Det får du brug for
Det får du brug for
- Skål
- Gennemsigtig beholder dejen kan hæve i, evt en kondibøtte.
- Tusch eller en elastik til at markere, hvor meget dejen fylder og hæver.
- Digitalvægt
- Bagestål eller pizza ovn
- Et koldt køleskab – hold det gerne så koldt som muligt – så er du sikker på dejen ikke udvikler sig særlig meget mens den er på køl




