OPSTART DIN EGEN SURDEJ
OPSTART DIN EGEN SURDEJ
Kom godt fra start
Den nemmeste måde at komme i gang med surdejsbagning er selvfølgelig at få en klat surdej af en anden. Bor du i Københavnsområdet er du velkommen til at kontakte mig og komme forbi og få lidt surdej til dit eget bageeventyr.
Det er dog også ret fascinerende at gå i gang med sin egen surdej. Jeg har efter inspiration fra den dygtige bager James Morton, lært en lidt nemmere måde til at opstarte din egen surdej på. Her benytter man sukkeret og syren fra frugtjuice til at sætte gang i gærcellerne - det er den opskrift jeg deler med jer her.
Starter du surdejen op om mandagen, burde du have en surdej som er klar til at bage med om lørdagen.
En lille bøn
Hvis du er vild med guiden eller har du spørgsmål - aflæg da gerne en kommentar nederst på siden <3 på den måde støtter du mit arbejde med udvikle opskrifter til dig.
Det får du brug for
Det får du brug for
Ufiltreret æblejuice alternativt: appelsin, grape, eller
ananasjuice.
Rugmel
Et stort syltetøjsglas
En dejskraber
En køkkenvægt
En køkkenelastik



SKEMA
-
Dag 1
Bland 50 g æblejuice med 50 g rugmel (jo mere nymalet desto
bedre) i et syltetøjsglas, brug dejskraberen til at blande de to ingredienser godt sammen. Sæt en køkkenelastik om glasset, der hvor dejen når til. -
Dag 2
Rør rundt i glasset én gang til morgen og én gang til aften.
Måske begynder dejen at boble lidt allerede? -
Dag 3
Rør rundt i glasset én gang morgen og én gang til aften.
Ser du nogen aktivitet? Er dejen begyndt at boble over elastikkens kant?
-
Dag 4
I løbet af i dag er din dej måske begyndt at boble så meget,
at den fylder dobbelt så meget i glasset? Det er gode tegn, det betyder at du imorgen kan blande mere mel og vand i.Hvis den ikke er boblet så meget endnu, så rører du bare rundt i den som dag 2 og 3.
-
Dag 5
Hvis din surdej var boblet til dobbelt størrelse i går, så blander du til morgen 50 g rugmel og 50 g vand ned i din surdej og flytter elastikken til dens nye kant.
Hvis din surdej først i dag er begyndt at boble op til dobbelt størrelse, venter du til i morgen med at blande mere i.
-
Dag 6
Nu går jeg ud fra at du blandede ekstra mel og vand i din dej i går. Det er ikke sikkert, at du er der endnu, men så går du bare et skridt tilbage i processen.
Hvis du blandede ekstra rugmel og vand i dejen i går, forestiller
jeg mig at du har set god aktivitet i din surdej efter at den fik ekstra ”mad”. Det er lige som det skal være.Nu er du klar til at blande en surdej som skal vokse sig til dobbelstørrelse og så er den faktisk klar til at bage med.
Nu tager du et rent syltetøjsglas. Heri blander du:
25 g af din surdej
75 g rugmel
75 g vand
Igen sætter du en køkkenelastik rundt om glasset, der hvor dejen når til, så du kan holde øje med hvornår den runder dobbeltstørrelse.
Nu kan du finde den opskrift frem her på siden som du gerne vil bage - pøj pøj!
-
OBS!
- Det er svært at sige præcis hvornår din surdej vil være dobbeltstørrelse. Men jeg forestiller mig indenfor de næste 5 timer, hvis du har den i stuetemperatur. Men det afhænger af mel, temperatur og hvor potent
surdejen er blevet.- Når surdejen er blevet dobbelt så stor i fylde eller mere siger man at den har nået sit peak, det er nu den har den bedste hæveevne ift. at komme i en brøddej.
- Står surdejen for længe, begynder den at falde sammen og bliver mere og mere sur. Heldigvis holder en surdej med rugmel sit peak længere end en hvedesurdej. Så hvis du lige er ude og gå en tur og kommer tilbage er din surdej formodentlig stadig super fin.
-
OBS! OBS!
- Husk altid at gemme en smule af din modersurdej, når du
hælder din modne surdej i en brøddej. Det er den du altid bygger videre på, ved
at ”fodre” den med mere mel og vand.- Jeg har ikke selv oplevet en surdej der mugner. Men hvis du
i processen med at starte din surdej oplever at den blev, lyserød, grøn ellersort på toppen. Start da forfra!
Ny vs. gammel surdej
-
Nyfodrede surdeje
Jeg lavede et lille eksperiment for noget tid siden. Glasset til venstre er min gamle surdej, som jeg fodrede sammen med min splinternye æblejuice-surdej, som var omtrent en uge gammel.
-
Overraskende
Meget overraskende havde min nye surdej mere potens end den gamle, som jeg har bygget videre på i mange år.
-
En vinder
Vinderen blev altså den nye surdej. Men den havde selvfølgelig også fået flere fodringer de sidste par dage, end den gamle havde.
Ihvert fald viser eksperimentet, at en ny surdej kan være mindst, hvis ikke mere, hævedygtig end en gammel.